Peter Christian Thamsen Skovgaard

(1817 - 1875) var en dansk nationalromantisk landskabsmaler. Han er en af hovedpersonerne i dansk malerkunsts "guldalder". På grund af kvaliteten og også antallet af hans værker - ofte storstilede og altid meget naturtro og detaljerede fremstillinger af danske landskaber i oliemalerier - regnes han blandt guldalderens kunstnere. Hans mor gav ham tegneundervisning, indtil han blev konfirmeret og kunne sendes til København for at studere på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han begyndte sin uddannelse på Akademiet i 1831. I løbet af 1840'erne rejste han rundt i landet og malede landskaber, ofte sammen med sin ven og samtidige kunstner Lundbye. I 1845 vandt han Kunstnernes Udstillingsmedalje for sin store 'Udsigt over Skarritsøen' som endte i Landssamlingen, som Den Kongelige Malerisamling hed dengang. I stedet for at søge et rejselegat fra Akademiet besluttede Skovgaard at følge vennen Høyens råd og videreudvikle sit håndværk i Danmark med danske landskaber som emne. I de følgende år rejste han rundt i det nordlige Sjælland hver sommer for at lave studier, som han så arbejdede til store malerier i sit atelier hver vinter. Han regnes for en af de førende landskabsmalere i det 19. århundrede. Hans kunstneriske virke og akademiske karriere havde stor betydning for fremtiden for landskabsmaleriet i Danmark. P. C. Skovgaard døde i København den 13. april 1875 i en alder af 58 år.